ESCAPE ARTISTS: “Escape Artists”

 

1980’er rockband udgiver album for første gang

Hellere sent end aldrig. Rocktrio fra start-firsene udgiver debutalbum med 29 års forsinkelse

Mange ville nok have givet op og smidt håndklædet i ringen, men darkwave veteranerne Escape Artists har i, for selv musikverdenen usædvanlig lang tid,  vendt den anden kind til og væbnet sig med tålmodighed. Og nu, små 29 år efter deres debut album Brittle China skulle have set dagens lys, udsendes bandets første album.

 

”Sangene har hobet sig op i de sidste par år og vi gik i studiet med 27 sange i april (2012) og 13 er nu fundet værdige til at blive samlet i det format vi alle tre synes fortæller den bedste historie, nemlig albummet”, forklarer Torben Johansen, sanger, sangskriver, guitarist, producer m.m. i Escape Artists. Albummet, der udkommer digitalt den 21. november, er uden titel men ikke uden mening. Hvor EP’en ’ashes & debris’ fra 2010, bandets første udspil siden ’The Howl’ 7 tommer vinyl-singlen fra 1983, viste vilje til at gå i mange retninger, er debutalbummet mere retningsbestemt i sin sag. Det cementerer trioens formåen til at skabe en kvasi-symfonisk men dyster og rocket lyd med simple midler og demonstrerer samtidig gruppens evne til at fremstille varieret og øre-spidsende materiale.

 

Odysseus vender hjem

Albummets sange spænder bredt: fra startsangen ”The Flood” med sit The Smiths-agtige optempo, djangly, pseudo-optimistiske beat iklædt en ironisk weltschmerz tekst, over den følsomme ”Spellbound” der hudløst og nedtonet ruller stille og rolig frem til et omkvæd der vækker minder om sørgmodige børneremser med deres enkle og smitsomme melodier, til slutsangen ”Climb No More” som i slaveskibstempo når til et slut-crescendo af dejlig infernalsk støj, sturm und drang i temaet om det futile ved at stræbe i karrieren uden mål og med: ”Slowly but surely, thorns in your crown, they bore inwards and you will go down”. Jo, det er en alvorlig tone der præger albummet, men også en musikalsk legesyge, der ikke ser sig for fin til at bruge midler som banjo, svulstige strygere, kalimba, sitar og Theremin som supplement til trioens grundstamme af trommer, bas og guitar. Man nærmest forestiller sig et usandsynligt bandmøde mellem Joy Division og The Beach Boys. Escape Artists beviser med deres debutalbum en vilje til opdage nyt land. Med medrivende historier inddrages lytteren derhjemme i hvor storartede disse nye kontinenter er. Så pyt med at det har taget den gode Odysseus næsten 30 år om at vende hjem igen, hvis bare de eventyrlige fortællinger bliver ved med at tikke ind.